Opdateret version den 05.08.2025 

1. Levering

Vi leverer til alle lande i EU samt Island, Norge og Schweiz. 
Levering tager normalt 6–14 hverdage afhængigt af destination. 
Vi sender med møbellogistikfirmaer og GLS – gratis fragt i alle lande. 
For lande uden for EU dækker vi også told og importmoms. 

2. Bestilling

Du modtager en ordrebekræftelse på e-mail – kontrollér venligst oplysningerne. 

For at behandle din ordre skal du oplyse: 
Navn, adresse, e-mail og telefonnummer. 

Oplysninger opbevares i 5 år i henhold til bogføringsloven og behandles i overensstemmelse med vores privatlivspolitik. 
Vi sælger ikke dine oplysninger til tredjeparter. 

3. Betaling

Vi accepterer Visa, Mastercard, Maestro og MobilePay (kun i Danmark). 
Beløbet trækkes ved afsendelse (undtagen bankoverførsel, som kræver godkendt modtagelse først). 
Alle priser er inklusive den moms, der gælder i leveringslandet.

4. Retur og klager

14 dages fortrydelsesret – du skal skriftligt informere os senest 14 dage efter modtagelse. 
Returforsendelse sker for egen regning. Varer skal returneres i original stand og emballage. 
Vi forbeholder os retten til at fratrække værdiforringelse, hvis produktet er brugt

5. Reklamation

2 års reklamationsret på produktionsfejl. 
Send din reklamation til: info@tres-bien.mom 
Vedlæg billeder og udfyldt reklamationsformular. 

Ved synlige skader ved levering: Acceptér varen med forbehold eller afvis den. Kontakt os straks med ordrenummer. 

6. Garanti

Form & Refine tilbyder 5 års garanti på alle vores produkter. 

Garantien dækker produktionsfejl og materiale- eller konstruktionsmæssige mangler, der opstår under normal anvendelse i hjemlige eller tilsvarende omgivelser. Garantien omfatter reparation eller ombytning af det defekte produkt efter vores vurdering. 

Garantien dækker ikke: 

  • Skader eller fejl opstået som følge af forkert brug, uagtsomhed eller ændringer foretaget af brugeren. 
  • Almindelig slitage, ridser, mærker eller ændringer, der opstår ved daglig brug. 
  • Skader forårsaget af manglende eller forkert vedligeholdelse, herunder hvis vores vedligeholdelsesvejledning ikke er fulgt. 
  • Skader opstået ved opbevaring eller anvendelse udendørs, i fugtige miljøer eller i omgivelser med store temperatur- eller luftfugtighedsudsving.

Træ er et levende naturmateriale, og variationer i farve, struktur og åretegning er en del af dets unikke karakter – disse betragtes ikke som fejl. 

Møbler i træ kræver løbende vedligeholdelse – oliering og rengøring Brug af stærke kemikalier eller rengøringsmidler kan beskadige overfladen og ugyldiggøre garantien. 

For at garantien skal være gældende, forudsættes det, at møblet anvendes og vedligeholdes korrekt i overensstemmelse med vores anvisninger. Du finder vejledning til pleje og vedligeholdelse for det enkelte produkt og dets overfladebehandling i vores imagebank.

7. Personoplysninger

Vi beskytter dine oplysninger og behandler dem i overensstemmelse med GDPR. 
Se vores fulde privatlivspolitik og cookiepolitik for detaljer. 

​8. Ansvar

Form & Refine kan ikke gøres ansvarlig for indirekte tab eller fejl.
Vi forbeholder os retten til at annullere ordrer ved prisfejl, systemfejl eller mistanke om misbrug. 

Kontakt

Form & Refine
Industrivej 14
8680 Ry
Danmark
Tel. +45 30 96 54 07
info@tres-bien.mom